| |

Ursula von der Leyens valgtale til Europa-Parlamentet

Ursula von der Leyen valgt af Europa-Parlamentet
EP Plenary session – Election of the President of the Commission – © European Union 2024 – Source : EP, ændret størrelse/beskæring

Den 18. juli 2024 godkendte Europa-Parlamentet Ursula von der Leyen som Europa-Kommissionens formand for en ny 5-årig periode. Der var tale om et genvalg med 401 stemmer af i alt 705 mulige, dvs. med et meget komfortabelt flertal.

Ursula von der Leyen var indstillet af Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer i forening. Kommissionens formand er altså som den eneste kommissær ikke indstillet til sin kommissærpost af sit eget medlemslands regering, men repræsenterer fuldt og helt hele EU.

Europa-Parlamentet skal godkende Europa-Kommissionens formand, inden hun kan påbegynde sin embedsperiode. Europa-Parlamentet kan også vælte Kommissionen med et mistillidsvotum. Så et godt forhold til Europa-Parlamentet er helt nødvendigt for Kommissionsformanden.

Det er over et halvt år siden, at Ursula von der Leyen holdt sin valgtale for Europa-Parlamentet , men det er stadig relevant at se på talens indhold og de planer, som Ursula von der Leyen præsenterede i den. Europa-Kommissionen har nemlig monopol på at kunne fremsætte lovforslag i EU. I talen fortalte Ursula von der Leyen altså Europa-Parlamentet med sine egne ord, hvad hun vil arbejde med og prioritere i den kommende valgperiode. Det er så tæt på, som vi kan komme.

Hvis du gerne vil læse og/eller høre talen, så kan du gøre det på Kommissionens hjemmeside her. Videoen med talen finder du nederst på den side, der linkes til, og du kan vælge simultantolkning til alle EU’s sprog – også til dansk. Men mest levende bliver det selvfølgelig, når man hører Ursula tale selv. Vælg f.eks. den engelske version, så tolkes der kun, når Ursula taler fransk eller tysk.

Jeg kan varmt anbefale at høre hele talen. Ursula boltrer sig flydende på både engelsk, fransk og tysk. Og så får du det hele med, herunder alle de udenrigspolitiske tilkendegivelser, ja faktisk alt det, der vedrører de store mediedagsordener.

På NB Europa er fokus primært på den lovgivning, som drøftes og måske vedtages i EU. Og som kan komme til at gælde for dig og mig og alle andre EU-borgere. Nedenfor har jeg derfor gjort arbejdet med at samle et overblik ud fra talen over de sandsynlige kommende lovgivningsinitiativer, som Ursula von der Leyen og hendes Kommission vil prioritere hen over de næste 5 år. Det bliver rigtig spændende at følge!

Clean Industrial Deal (Pakken om Ren Industri)

Pakken om Ren Industri skal sørge for, at der kanaliseres rene investeringer ind i infrastruktur og energiintensive sektorer med henblik på at Europa bliver markedsledende inden for rene råvarer (f.eks. stål) og ren teknologi (clean-tech). Midler: Hurtigere planlægning, hurtigere indkøb og hurtigere udstedelse af tilladelser. 

Europæisk opsparings- og investeringsunion

Opsparings- og investeringsunionen skal sikre at privat opsparing i EU kommer til at virke som kapital i nye virksomheder i EU (i stedet for i udlandet).

Europæisk konkurrenceevne-fond.

Fonden skal støtte projekter, der forøger konkurrenceevnen og innovation. Projekterne skal være fælles og flerstatslige  og skal især have fokus på at støtte op om En Industri Pakken. Den skal sikre, at Europa udvikler strategiske teknologier, herunder AI og Clean Tech.

Et fælles europæisk forsvarsmarked

Mindskede udenlandske indkøb, øgede europæisk investering, fælles projekter og etablering af et europæisk luftskjold (missilskjold). Det er lidt uklart, om dette initiativ vil munde ud i ny europæisk lovgivning, da forsvarssamarbejdet er en del af det såkaldte mellemstatslige samarbejde. Det vender vi tilbage til en anden gang, for vi skal ved lejlighed helt sikkert se mere på EU’s forsvarssamarbejde.

Europol reform

Etablering af et reelt operationelt europæisk politiagentur. Måske et forbundspoliti?

Fælles udsendelsespolitik

Effektiv og værdig udsendelsespolitik (for afviste migranter). Fører næsten med sikkerhed til lovgivningsinitiativer.

Europæisk strategi for landbrug og fødevarer

Det vil vise sig, om strategien på kort sigt også munder ud i lovforslag. Ursula lagde i sin tale vægt på, at bønder opnår en rimelig indkomst, blandt andet fordi de er ramt af klimaforandringerne. Hun lagde også vægt på at naturen skal forvaltes bæredygtigt.

Europæisk plan for betalelige boliger

Igen usikkert, om der på kort sigt vil være egentlige lovforslag. Men Ursula talte om dyre/ubetalelige boliger som en europæisk krise, og sigtet med planen skal være at se på alle de udløsende fakturer for krisen samt hjælp til at frigive både private og offentlige investeringer.

Roadmap for kvinderettigheder

Igen usikkert, om der på den korte bane kommer lovforslag. Ursula nævnte, at det er lykkedes at komme videre med ’Women on Board’-initiativet. Det kunne være spændende at se nærmere på. Men herudover lyder det som, at der kan være en kvindelov eller i hvert fald flere kvinderettigheder på vej fra Kommissionens side.

Europæisk demokratiskjold

Lidt usikkert hvilke initiativer, det vil indeholde. Men dette er hvad, der blev nævnt:

  • Den Europæiske Union skal forsynes med stærkere værktøjer til cyber-forsvar
  • Der skal generelt sikres transparens om udenlandsk finansiering af det offentlige liv
  • Der skal skabes en ramme for troværdig information vha. EU-støtte til den uafhængige presse, ved at sikre at mediegiganter holder reglerne og ved at sikre medie-literacy programmer (der mangler et godt dansk ord).

Traktatreform

Ursula von der Leyen annoncerede, at hun vil arbejde sammen med blandt andet Europa-Parlamentet om at se på, hvilke ændringer der bør foretages i traktaterne for at få et større EU til at virke (hermed mener hun nok, at EU har fået flere medlemsstater).

Læs også...

  • | |

    EU Kommissionens konkurrenceevnekompas

    Den 29. januar 2025 udgav Kommissionen ”Et konkurrenceevnekompas for Europa”. Det skete bl.a. på baggrund af det alarmerende billede af et Europa i frit fald, beskrevet i Draghi-rapporten. Som et ekko er beskeden i Konkurrenceevnekompasset, at innovation skal være hovedmotoren for den fremtidige vækst i EU. Og at konkurrenceevne og suverænitet er gensidigt forbundne faktorer….

  • | | | |

    Det Europæiske Råd – retningsgiver og kompas for EU

    Vi vil i dag se nærmere på en af Den Europæiske Unions mest interessante institutioner. Det er den EU-institution, der på samme tid besidder mindst og mest magt. En institution, der ikke minder om noget, vi har i Danmark eller nogen anden medlemsstat. Og som vi derfor som EU-vælgere har ganske svært ved at forholde…

  • |

    EU Kommissionen, de politiske retningslinjer for 2024-2029 og den europæiske drøm

    Kommissionen er en broget flok! Den består af en kommissær fra hvert medlemsland. Og da der er 27 medlemslande betyder det, at Kommissionen har i alt 27 medlemmer. Kommissionsformanden indstilles af Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne i forening), mens de øvrige kommissærer indstilles af de enkelte medlemslandes regeringer. Da Kommissionens formand, Ursula von der…

  • | |

    State of the European Union

    “Længe leve Europa!”. Med de ord afsluttede Ursula von der Leyen sin ”State of the European Union” tale til Europa-Parlamentet. Jeg så den live, i dag den 10. september 2025, kl. 9.15. Og lad mig med det samme afsløre: Det var en tale ud over det sædvanlige. Ursula von der Leyen erklærede Europas uafhængighed –…