| |

State of the European Union

Billede af Sasha
State of the European Union – Sascha – © European Union 2025 – Source : EP – ændret størrelse/beskæring

“Længe leve Europa!”. Med de ord afsluttede Ursula von der Leyen sin ”State of the European Union” tale til Europa-Parlamentet. Jeg så den live, i dag den 10. september 2025, kl. 9.15. Og lad mig med det samme afsløre: Det var en tale ud over det sædvanlige. Ursula von der Leyen erklærede Europas uafhængighed – og så annoncerede hun en ny e-folkevogn. Men først og fremmest trådte hun i karakter.

Det var ikke en grå leder af en tilfældig kommission, der talte til Europa-Parlamentet, men en politiker, ja, en europæisk statsminister eller endda præsident. Ursula von der Leyen er tydeligvis ikke bange for at træde ind i den rolle, og selve det kan faktisk være med til at ændre EU. Måske endda på sigt til en “State of the European Union”, eller slet og ret en stat.

Stormagtspolitik og EU’s rolle

Hvis du, kære læser, kan finde bare 20 minutter, så burde du unde dig at se i hvert fald den første del af talen. Der hvor Ursula vedstår, at verdensordenen nu er baseret på stormagtspolitik, og at Europa skal kunne klare sig under disse nye forhold. Du vil blive vidne til historien om Sascha, der af sin bedstemor, Ludmilla, blev reddet tilbage fra russisk kidnapning. Og du vil se Sascha (foto øverst i denne artikel) og hans bedstemor, rørte og lidt betuttede, mens stående klapsalver fra salen regner ind over dem. Det kan du altså godt nå i dit ellers travle liv!

I det hele taget rummer talen en entydig støtteerklæring til Ukraines kamp mod den russiske invasion og et løfte om, at europæiske lande vil stille med en sikkerhedsstyrke ved en våbenhvile.

Fransk, tysk og engelsk

Ser du hele talen, så vil du kunne se, at Ursula von der Leyen mestrer flydende engelsk og fransk ved siden af sit tyske modersmål. Og det er så vidt jeg kan vurdere ikke tilfældigt, hvornår hun vælger at tale på disse sprog, fremfor engelsk.

Der bliver talt fransk, når talen er på europæisk forsvar, fordi vi jo godt ved, at Frankrig er krumtappen. Uden den franske ”Force de Dissuasion”, er europæisk forsvar en papirtiger – i hvert fald set i forhold til Rusland og andre atommagter, som måtte være os uvenligt stemt.

Der bliver talt tysk, når talen handler om migration, kampen mod menneskesmuglere og tilbagesendelse af migranter, der er kommet illegalt til Europa. Ursula von der Leyen er nødt til at vise, at hun ikke er Angela Merkel, selvom de begge stammer fra det tyske kristendemokratiske parti, CDU.

Men det meste af talen er holdt på engelsk. Så hvis du ikke selv kan fransk og/eller tysk, så kan du vælge engelsk tolkning. Så oversættes der kun, når talen er på disse sprog, mens du i øvrigt kan høre Ursula selv. Hvis du hellere vil høre dansk tolkning af hele talen, så er det også en mulighed, men så hører du kun tolken.

I øvrigt indeholdt talen de samme kendte elementer om konkurrenceevne mm., som vi tidligere har set nærmere på i forbindelse med Draghi-rapporten og konkurrenceevnekompasset. Men også initiativer af mere socialpolitisk karakter, som vi har hørt om før i Ursula von der Leyens politiske guidelines. Og der blev lejlighed til at hylde græske ”Fire-Rangers”, der havde bistået spanske kolleger med skovbrandsbekæmpelse og herunder reddet en spansk landsby fra flammerne.

E-folkevognen og Made in Europe klausuler

Det fine ved talen er, at det på en eller anden måde bare bliver klarere, hvad det er, Ursula von der Leyen egentlig mener, og hvad hendes kommission arbejder for. Det er en anden del af sindet, der arbejder, når man ser og lytter – i forhold til når man læser. Og hvis jeg i flæng skal nævne nogle af de mere konkrete emner, der fik mig til at spærre øjnene op og folde ørerne ekstra ud, så var der f.eks. løftet om, at den europæiske bilindustri skal prioriteres samt bringes (støttes) til at udvikle en eller flere billige e-cars (european cars), som er til at betale for Europas befolkning (en folkevogn?). Og at der skal bygges boliger, der kan sikre mobilitet for den europæiske arbejdsstyrke og gøre det muligt for Europas unge at gennemføre deres uddannelse. Og at udbudsreglerne skal indeholde ”Made in Europe” klausuler, i hvert fald på strategiske områder. Dvs. en egentlig europæisk præference ved offentlige indkøb.

Demokrati i farver

Er der mere at tilføje? Jo, måske det, at Europa-Parlamentet er mere farverigt end som så. Der blev råbt fra tilhørerpladserne, og formanden for Europa Parlamentet, Roberta Metsola, måtte flere gange tysse på gemytterne – og var endda en enkelt gang nødt til at true med udsmidning fra salen.

Det er jo både en fornøjelse og et privilegium, at vi som borgere i Den Europæiske Union inviteres ind i dette politiske maskinrum. Vi skal selvfølgelig tage det for givet, for vi er europæere, der står på en stolt demokratisk tradition; men omvendt skal vi også have i baghovedet, at det fundament ikke er stærkere end os selv. Derfor vil jeg opfordre dig til at tage imod invitationen og gribe chancen for at være med. Du kunne jo starte en samtale ved frokosten på din uddannelse eller din arbejdsplads om nogle af de elementer i talen, som du synes er vigtige at sætte lys på?

Det vil jeg gøre.

Venlige hilsner, Anders

Læs også...

  • | | | |

    Det Europæiske Råd – retningsgiver og kompas for EU

    Vi vil i dag se nærmere på en af Den Europæiske Unions mest interessante institutioner. Det er den EU-institution, der på samme tid besidder mindst og mest magt. En institution, der ikke minder om noget, vi har i Danmark eller nogen anden medlemsstat. Og som vi derfor som EU-vælgere har ganske svært ved at forholde…

  • | |

    EU Kommissionens konkurrenceevnekompas

    Den 29. januar 2025 udgav Kommissionen ”Et konkurrenceevnekompas for Europa”. Det skete bl.a. på baggrund af det alarmerende billede af et Europa i frit fald, beskrevet i Draghi-rapporten. Som et ekko er beskeden i Konkurrenceevnekompasset, at innovation skal være hovedmotoren for den fremtidige vækst i EU. Og at konkurrenceevne og suverænitet er gensidigt forbundne faktorer….

  • |

    EU Kommissionen, de politiske retningslinjer for 2024-2029 og den europæiske drøm

    Kommissionen er en broget flok! Den består af en kommissær fra hvert medlemsland. Og da der er 27 medlemslande betyder det, at Kommissionen har i alt 27 medlemmer. Kommissionsformanden indstilles af Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne i forening), mens de øvrige kommissærer indstilles af de enkelte medlemslandes regeringer. Da Kommissionens formand, Ursula von der…

  • | |

    Ursula von der Leyens valgtale til Europa-Parlamentet

    Den 18. juli 2024 godkendte Europa-Parlamentet Ursula von der Leyen som Europa-Kommissionens formand for en ny 5-årig periode. Der var tale om et genvalg med 401 stemmer af i alt 705 mulige, dvs. med et meget komfortabelt flertal. Ursula von der Leyen var indstillet af Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer…