Så er vi i gang!

Velkommen, kære ven, til NB Europa. Mit navn er Anders Hess Ahrensbach, og jeg vil gøre mit bedste for her på NB Europa at gøre dig fortrolig med Den Europæiske Union.

Den Europæiske Union er den politiske ramme om en stor del af den lovgivning, som finder anvendelse såvel i Danmark som i resten af EU. Og du og jeg er som borgere i EU også vælgere af alle de politikere, der beklæder unionens politiske embeder – hvad enten det er som medlemmer af det, jeg kalder Europa-Kongressen, nemlig Rådet eller Europa-Parlamentet, eller medlemmer af EU’s regering, som går under navnet Europa-Kommissionen.

Du vil her på NB Europa blive fortrolig med navnet Ursula von der Leyen, som er forkvinde for Europa-Kommissionen og den måske mest magtfulde kvinde i verden. Men også med António Costa, præsidenten for Det Europæiske Råd, og med Kaja Kallas, EU’s høje repræsentant. Og mange, mange flere.

Blandt andet vil vi se nærmere på, hvordan den danske regering og de danske Europa-Parlamentsmedlemmer egentlig forholder sig til EU’s lovforslag. Vi er jo nødt til både at kende forslagene og vores repræsentanters holdning til dem, hvis vi skal kunne gøre vores demokratiske indflydelse gældende. Så gør dig klar til sammen med mig at lære vores EU-politikere bedre at kende.

Man skal jo altid starte et sted. På NB Europa vil vi begynde med Ursula von der Leyens tiltræden som Europa-Kommissionens forkvinde den 18. juli 2024. Ved den lejlighed præsenterede Ursula nemlig sit lovprogram ud fra hendes såkaldte Political Guidelines for den nye kommission. Det er et godt udgangspunkt for at se, hvilke lovforslag og initiativer, der er på vej fra Kommissionen. I EU kan kun Kommissionen stille lovforslag. Så det er et blik ind i fremtiden.

Derefter vil vi kigge nærmere på Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringsledere. I virkeligheden er det en politisk overbygning til EU kongressens ene kammer, nemlig Rådet for Den Europæiske Union. I EU må Rådet anses for det vigtigste lovgivningskammer, mens det direkte valgte EU-Parlament, som jeg ser det, indtager andenpladsen. Det bunder primært i, at EU på sit nuværende udviklingstrin stadig har mere karakter af et samarbejde mellem stater (medlemsstaterne), end en egentlig forbundsstat. EU og EU-lovgivningen virker kun, fordi medlemsstaterne hver især tillader, at lovgivningen gives virkning hos dem.

I Danmark f.eks. gælder EU-lovgivning kun, fordi vi har en tiltrædelseslov, der bestemmer, at EU-lovgivning har lovskraft i Danmark. Hvis folketinget ophæver den lov, så gælder EU-lovgivningen ikke længere i Danmark.

Men tilbage til Det Europæiske Råd, der jo som nævnt består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer. Det Europæiske Råd mødes minimum 2 gange om året og gerne mere. På møderne drøftes mange emner, og drøftelserne er ikke offentlige, så vi har som befolkning ikke mulighed for at se med. Til gengæld har Det Europæiske Råd heller ikke lovgivningskompetencer. Det udøver i stedet sin virksomhed gennem den fælles forståelse om retningen i EU-samarbejdet, som EU’s medlemsstaters regeringer opnår ved (og mellem) møderne. En retning, som så finder vej ind i forhandlingerne om bl.a. ny lovgivning i EU’s ene lovgivningskammer, Rådet for Den Europæiske Union.

Her er vi så fremme ved vores første møde med den vanskelige EU-lingo. Vi har lige stiftet bekendtskab med dels Det Europæiske Råd, dels Rådet for Den Europæiske Union. Næsten enslydende navne, som også dækker over noget, der er næsten ens. I begge fora er det nemlig medlemsstaternes regeringers repræsentanter, dvs. ministre eller ambassadører på vegne af ministrene, der mødes og afholder politiske drøftelser.

Forskellen er den, at Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne, der drøfter EU’s retning uden at kunne vedtage lovgivning. Rådet er til gengæld Europa-Kongressens ene kammer. Det består i sine forskellige sammensætninger af fagministre (f.eks. justitsministrene eller miljøministrene), som bl.a. drøfter og har kompetence til sammen med det andet kammer, Europa-Parlamentet, at vedtage ny lovgivning.

Det Europæiske Råd har sin egen formand, der er valgt af medlemsstaterne i forening. Pt. er det António Costa, som tidligere har været premierminister i Portugal. Smag lige på det uden tilsætning af nationale fordomme – EU’s topposter besættes kun med personer fra den politiske A-kæde i Europa. Det er kompetente mennesker.

Selvom møderne i Det Europæiske Råd ikke er offentlige, så har vi dog noget at holde os til, nemlig de konklusioner, som publiceres, når møderne har været afholdt. Konklusionerne indeholder en status over initiativer, der allerede er i gang, herunder i forhold til arbejdet med at få forhandlet ny lovgivning på plads. Men herudover er der – nogle gange helt tydeligt og andre gange ret godt gemt mellem linjerne – pejlemærker i forhold til, hvad stats- og regeringscheferne gerne ser, at EU tager op. Det er typisk signaler til Kommissionen, som også er til stede og deltager i Det Europæiske Råds møder med sin formand, Ursula von der Leyen. Kommissionen er ikke som os andre henvist til kun at læse de skriftlige og færdigredigerede konklusioner. Konklusioner, som under et lag af konsensus-sprog dækker over de politiske brydekampe, der finder sted mellem og under møderne.

Når vi på NB Europa læser med på konklusionerne fra Det Europæiske Råd, så vil vi koncentrere os om dele af dem, men ikke det hele. Ellers drukner man i detaljen. Konklusionerne er ca. lige så spændende læsning som en varedeklaration på en pakke med kiks i supermarkedet. Men hen over tid vil vi få dannet os et overblik over, hvilken lovgivning, der er i fuld gang med at blive drøftet og vedtaget i EU, og også andre vigtige fælleseuropæiske initiativer, der sættes i værk. Vi vil også hen over tid få et bedre overblik over Det Europæiske Råds ønsker til EU’s fremtidige udvikling.

Herefter vil vi på NB Europa gå i gang med at se lidt nærmere på Europa-Parlamentet. Til en start vil vi se på partidannelser, arbejdsform og vores egne, danske repræsentanter. Vi skal lære dem at kende.

Og så vil vi bevæge os derhen, hvor NB Europas fokus kommer til at være det meste af tiden. Nemlig på forhandlingerne i Rådet for Den Europæiske Union. Det er den institution, hvor det er nemmest at følge med i arbejdet. Alt går igennem Rådet. Så vi kommer til at lære de forskellige rådssammensætninger at kende – og vi kommer til at følge med i, hvad de drøfter og hvad de sammen med Europa-Parlamentet vedtager.

Vi skal sammen på tur i EU – og jeg håber, at du glæder dig lige så meget som mig.

De bedste hilsener

Anders Hess Ahrensbach