Proteinmangel og genteknisk modificerede grønne proteiner – EU Rådet for Landbrug og Fiskeri (AGRIFISH) den 14. juli 2025

I dag holdt ministerrådet møde i sin sammensætning af landbrugs- og fiskeriministre. Hovedpunkterne på dagsordenen var en præsentation af det danske formandskabs arbejdsprogram, en drøftelse af protein-situationen i EU og endelig en drøftelse af markedssituationen for landbrugsprodukter som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Proteinmangel og genteknologi i EU

Drøftelsen af proteinsituationen var offentlig og kan streames. Det er også den vi vil fokusere på. For protein er jo et livsvigtigt makro-næringsstof, også uden for fitness-miljøerne. Er der mon her en krise under opsejling? Er vi ved at løbe tør? Hvad er der los?

Det kan man heldigvis få lidt mere svar på ved at besøge mødets side på ministerrådets hjemmeside. Her finder man også et link til det diskussionspapir, som dannede baggrunden for ministrenes drøftelser.

I diskussionspapiret erfarer man, at der måske ikke er en akut proteinmangel i EU til hverken dyrefodder eller menneskeføde, men at EU er ikke selvforsynende. F.eks. importeres der soya/planteprotein fra blandt andet Ukraine og USA. Det er problematisk, da Ukraine er under angreb af Rusland og, som der står skrevet med lav stemmeføring i diskussionspapiret, på grund af de nyere geopolitiske udviklinger.

Oversættelse: TRUMP!! Ja, manglende selvforsyning karakteriseres faktisk som en sikkerhedsrisiko pga. Rusland og USA. Og løsningen: EU skal dyrke mere planteprotein i form af bl.a. ærter, lupinfrø og favabønner. Og hvis du nu tænker, lupiner, dem har jeg da i haven, det må jeg prøve, så læs lige med på fødevarestyrelsens hjemmeside først. Jeg tror, at jeg holder mig til ærterne.

Jeg har set ministrenes drøftelse, og som sædvanlig foregår det ofte på Euro-engelsk. De enkelte ministre gør det så godt, de kan, på engelsk, og for det meste er selve accenterne charmerende, men indholdet også lidt tørt. Dog ikke så tørt, da Jacob Jensen kom til at sige, at “access to UK waters is of great importance to the EU fishes” (sic).

Jeg sætter af princip ikke smileys på artiklerne her på NB Europa, men hvis jeg gjorde, ville denne være med mundvigene klart opad. Jeg tror, at vores kære fiskeriminister ønskede at sige, at adgangen til de britiske havområder er vigtige for de europæiske fiskere. Det er næsten i starten af streamen, så man kan godt nå at se det og så hoppe videre til protein-diskussionen, hvis man vil følge den. Og Jacob gjorde det slet ikke dårligt. Alle ministrene, der vælger at tale engelsk, kløjs jo i det fra tid til anden (undtagen irerne). Og man får altså point hos mig, når man har en lego-traktor med lego-trailer stående på sit bord under et rådsmøde.

Under protein-drøftelsen fortalte Kommissionens landbrugs- og fiskeri-kommissær, Christophe Hansen, i overskriftsform om forskellige initiativer i både EU og nationalt regi. Jeg fandt blandt andet ud af, at Danmark allerede har en strategi for grønne proteiner (senere fandt jeg ud af, at bl.a Holland og Frankrig også har sådan en national strategi, det er vist udbredt).

Landbrugs- og fiskerikommissær Christophe Hansen er i øvrigt fra Luxembourg, hvor man næppe har EU’s største fiskeriflåde. Men så kan blikket måske blive lidt mere objektivt på det punkt og lidt mere på fiskebestandenes side. Man kan da håbe – for det hjælper næppe EU-fiskene ret meget at flygte ind i de nu åbne britiske farvande.

I øvrigt var der blandt medlemsstaterne generelt opbakning til en fælles europæisk proteinstrategi.

Men også nuancer. Hvor nogle medlemsstater talte mest om bønner og andre grønne proteiner, så talte bl.a. Luxembourgs og Irlands ministre om at græs også er en proteinressource, dels som foder for køer, men også evt. gennem (industriel) proteinraffinering. Spanien talte om middelhavskost og vigtigheden af, at forbrugerne kan se, hvad de spiser. Italien talte også om alger, som en mulighed for fremtiden, særligt set i lyset af klimaforandringerne og understregede at en strategi skal handle om naturlige proteiner. Holland, som også har en national proteinstrategi, fremhævede mange forskellige proteinkilder, herunder insekter. Og Holland og Luxembourg gik ind for, at NGT genmodificerede planter skal inkluderes i strategien. Sverige lagde vægt på bæredygtighed. Kroatien det sikkerhedspolitiske aspekt, og efterspurgte at ikke gen-modificerede soya-bønner skal prioriteres, som – kunne man forstå – Kroatien producerer. Resten af medlemsstaternes indlæg var variationer over de samme temaer.

Dog med en enkelt undtagelse: Den finske minister var stolt af at Finland har reduceret brugen af soya-bønner. Og sprang så bomben – der er åbenbart drøftelser om en NGT-forordning (NGT er forkortelse for “nye genteknologier”). Okay! EU drøfter altså lige nu at anvende genmodificering i fødevarekilder. Vidste du det? Jeg gjorde ikke. Men jeg har fundet noget om det på hjemmesiden DM Bio.

Finland håber, at det vil lykkes det danske formandskab at færdiggøre forhandlingerne om NGT-forordningen i løbet af det næste halve år. Det bliver vi nødt til at finde ud af mere om, så vi som vælgere kan forholde os til forslaget. Det emne tror jeg faktisk, at vi som vælgere gerne vil vide mere om og være med til at tage stilling til.