EU Kommissionens konkurrenceevnekompas
Den 29. januar 2025 udgav Kommissionen ”Et konkurrenceevnekompas for Europa”. Det skete bl.a. på baggrund af det alarmerende billede af et Europa i frit fald, beskrevet i Draghi-rapporten. Som et ekko er beskeden i Konkurrenceevnekompasset, at innovation skal være hovedmotoren for den fremtidige vækst i EU. Og at konkurrenceevne og suverænitet er gensidigt forbundne faktorer.
Vi er – som du kan se – igen i gang med en analyse af et dokument, der har eksisteret i mere end et halvt år. Men det er en nødvendig investering. For kun ved at have styr på disse nøgledokumenter, kan vi forstå sammenhængen i den politik og de drøftelser, der foregår i EU’s lovgivningskamre: Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
Erhvervsministeriet har udarbejdet et grundnotat vedrørende konkurrenceevnekompasset. I det kan man også se, at den danske regering udtrykker støtte til Kommissionens ambitioner:
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen sætter en ambitiøs retning og præsenterer konkrete tiltag for at forbedre EU’s konkurrenceevne. Det er vigtigt for regeringen at styrke EU’s konkurrenceevne og produktivitet ved at reducere byrder for europæiske virksomheder, skabe gode betingelser for private investeringer og de rette rammevilkår og videreudvikle det indre marked. Det skal styrke potentialet for vækst og velstand samt sikre, at EU kan konkurrere globalt om fremtidens innovation og produktion af grønne, digitale og strategiske teknologier.
Konkurrenceevnekompasset er et styringsdokument
Konkurrenceevnekompasset er nemlig en retningsgiver og et styringsværktøj for den nuværende Kommission. Det har da også ligheder med Ursula von der Leyens politiske guidelines, som vi tidligere har set på. Det kan faktisk godt ses som en opdatering vedrørende konkurrenceevne set i lyset af Draghi-rapporten og Det Europæiske Råds konklusioner om EU’s konkurrenceevne – herunder den såkaldte Budapest-erklæring, (hvori Det Europæiske Råd tilsluttede sig Draghi-rapportens analyse).
Efter konkurrenceevnekompasset skal særligt innovation inden for kunstig intelligens, halvledere, bioteknologi, avancerede materialer og grøn energi prioriteres.
Måske vil det interessere dig, kære læser, at der lægges op til, at EU skal gå all-in på AI? Blandt andet ved at opbygge det bedst mulige øko-system gennem rigeligt tilgængelig computerkraft, AI-fabrikker, datacentre, centrale registre med rigelige data til at udvikle AI på og stærke støtteordninger. Og så lægges der op til, at AI indfases hurtigst muligt og mest muligt i både den offentlige og private sektor. Der er brug for disruption.
Det er nok ikke kun chatbotter, der tænkes på, men også så fuldstændige automatiseringer som muligt, f.eks. i sundhedssektoren, som er specifikt nævnt.
Kommissionen vil nemlig ikke komme for sent til dette teknologi-tog, sådan som det ellers er sket for EU med IT-sektoren og genteknologien og næsten enhver ny teknologi inden for de seneste 20-40 år. Det er velbegrundet. AI må forventes gennemgribende at forandre al forskning, udvikling og produktion. Selv den europæiske medicinalindustri, hvor f.eks. Danmark står stærkt, vil være truet, hvis vi ikke er med i den første bølge af AI integration.
Og det er altså nu erkendt af Kommissionen. Det er intet mindre end et paradigmeskift i forhold til de vinde, der blæste for 10 år siden, hvor databeskyttelse og frygten for de nye teknologier, som afløser for mennesket, var i højsædet. Det er rigtigt set af Kommissionen. Vi skal være med i forreste række, for alternativet er værre. Men jeg tror, at de færreste af EU’s vælgere rigtigt har forstået, at der er en ny industriel revolution lige om hjørnet med potentiale til at være lige så livsomvæltende .
Rigtigt mange færdigheder, der handler om at bearbejde tekst, billeder og data, vil nok inden for få årtier være unyttige eller i hvert fald ikke konkurrencedygtige. Måske endda før. Første gang jeg så en Iphone var i 2008. En opgraderet mp3-afspiller med telefon? Det virkede lidt useriøst. Men der er jo sket en del siden da.
AI forandringen bliver meget, meget større. For at finde en parallel, så tror jeg at vi skal tilbage til den tid, hvor hjemmesyerskerne i England måtte se deres nødvendige biindtægter afløst af fabriksproducerede, billigere standard-kniplinger. Dengang hvor nye skorstene skød op fra kulfyrede fabrikker, de såkaldte “Dark Satanic Mills”, som der jo synges om ved “The Last Night of the Proms”. Hvor arbejderne boede under usle kår i Londons forfærdelige slum.
Det skal vi undgå gentager sig, og det kan vi godt, i hvert fald i Europa. Men hvad gør vi ved de algoritmer, der bor i AI-fabrikkerne og datacentrene, og som forførerisk udgiver sig for at have sjæl og lokker, lokker ungdommen væk fra hinanden og ind i skærmen? Kan mennesket være lykkeligt, hvis det er kreativt underlegent i forhold til maskiner? Mennesker, der transporteres i stedet for at styre, både i deres biler og i overført betydning? Nå, vi skal jo nok bare lære at styre det. Og udvikle vores kompetencer til morgendagens arbejdsmarked, hvordan det så end kommer til at se ud.
Ved siden af innovation peges på, at de administrative byrder fra EU-lovgivningen skal reduceres, energipriserne bringes ned, og afhængigheden af kritiske (eksterne) ressourcer mindskes. Herudover kan EU på grund af sin demografiske udvikling ikke regne med vækst gennem øget brug af arbejdskraft. I stedet må produktiviteten øges gennem innovation og en bedre uddannet arbejdsstyrke med de rette færdigheder. Det skal der investeres i.
Et væld af nye, konkrete initiativer
Det nye ved konkurrenceevnekompasset er, at det indeholder en ret præcis tidsplan for et væld af nye initiativer – såkaldte flagskibsforanstaltninger – som Kommissionen har lanceret eller snart vil lancere for at rette op på EU’s svigtende konkurrenceevne.
Og der sættes mange (flag)skibe i søen. Vi er vidne til et EU, der ønsker at udnytte sine kompetencer fuldt ud. For hvor de seneste årtier i EU’s historie har handlet om at overføre kompetencer gennem traktatændringer, udvidelser med flere medlemsstater samt menneske- og planetbeskyttende data-, energi- og klimapolitikker, så træder Den Europæiske Union nu frem som et område med en stærkt samordnet politik og fælles lovgivning, der virker direkte i medlemsstaterne, på næsten alle politikområder – samt klare ambitioner om en langt mere koordineret europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik, baseret på egen våbenproduktion.
Det er europæisk integration i både dybden og bredden, nødvendiggjort af lige dele USA’s isolationisme og af andre stormagters ønske om multilateralisme og – hvis vi skal sige det som det (nok) er – deres ønske om dominans over andre stater gennem i yderste konsekvens militær magt. Each-for-his-own er nu udgangspunktet, og Europa er nødt til at kunne stå op for sig selv.
I dag fokuserer vi på overblik. Jeg har nedenfor sammenskrevet konkurrenceevnekompassets initiativer (flagskibsforanstaltninger) i én lang liste. Men du finder kun initiativernes titler og en parentes med indikation af, hvornår Kommissionen forventer at lancere initiativet (Q1 betyder første kvartal, Q2 andet osv.). Hvis du vil vide mere her og nu, så må du selv læse konkurrenceevnekompasset og/eller følge med på Kommissionens, ministerrådets og/eller Europa-Parlamentets hjemmesider.
Nogle af initiativerne er faktisk allerede lanceret. Jeg følger selv med på ministerrådets side om konkurrenceevnekompasset. Den giver et godt overblik.
Mit forslag er, at du bruger min liste her nedenfor til en hurtig overflyvning. Se om der er noget af det, der vækker din interesse. Brug så søgemaskiner og evt. kunstig intelligens til at finde ud af (lidt) mere. Billedlig talt handler det her og nu om at se, hvad der er på hylderne i slikbutikken og så vælge det ud, som skal i lige netop din pose. Hvis man vil det hele på en gang, så får man bare ondt i maven (eller hovedet).
Det er sådan jeg selv gør. Så kan jeg reservere mit fokus til det, jeg synes er vigtigst. Og dele det med dig her på NB Europa. Med disse ord, vil jeg slutte af for denne gang – og ønske dig god skrålæsning hen over listen nedenfor.
De bedste hilsner
Anders Hess Ahrensbach
Liste over initiativer (flagskibsforanstaltninger) i konkurrenceevnekompasset
Mindskelse af innovationskløften
• Opstarts- og opskaleringsstrategi [Q2 2025]
• 28. ordning [Q4 2025 – Q1 2026]
• Europæisk innovationslov [Q4 2025 – Q1 2026]
• Retsakt om det europæiske forskningsrum [2026]
• Initiativ vedrørende AI-fabrikker [Q1 2025]
• Strategi for anvendelse af kunstig intelligens [Q3 2025]
• Strategi for kunstig intelligens inden for videnskaben [Q3 2025]
• Strategi for en dataunion [Q3 2025]
• EU-retsakt om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens [Q4 2025 – Q1 2026]
• EU’s strategi for kvanteteknologi [Q2 2025]
• Retsakt om kvanteteknologi [Q4 2025]
• EU-retsakt om bioteknologi og EU’s bioøkonomiske strategi [2025–2026]
• Strategi for biovidenskab [Q2 2025]
• Retsakt om avancerede materialer [2026]
• Retsakt om rumsektoren [Q2 2025]
• Revision af retningslinjer for vurdering af horisontale fusioner [?]
• Retsakt om digitale netværk [Q4 2025]
En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne
• Aftale om ren industri og handlingsplan for energi til overkommelige priser [Q1 2025]
• Retsakt om fremskyndelse af industriel dekarbonisering [Q4 2025]
• Handlingsplan for elektrificering og pakke om europæiske net [Q1 2026]
• Nye statsstøtteregler [Q2 2025]
• Handlingsplan for stål- og metalsektoren [2025]
• Kemikalieindustripakke [Q4 2025]
• Strategisk dialog om bilindustriens fremtid og handlingsplan for industrien [Q1 2025]
• Investeringsplan for bæredygtig transport [Q3 2025]
• EU-havnestrategi og søfartsindustristrategi [2025]
• Plan for højhastighedsjernbaner [2025]
• Revision af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen [2025]
• Retsakt om cirkulær økonomi [Q4 2026]
• Vision for landbrug og fødevarer [Q1 2025]
• Den europæiske havpagt [Q2 2025]
• Ændring af klimaloven [2025]
Mindskelse af overdreven afhængighed og øget sikkerhed
• Ambitiøse handelsaftaler og partnerskaber for ren handel og investeringer
• Initiativ om energi- og clean tech-samarbejde i Middelhavsområdet [Q4 2025]
• Fælles platform for indkøb af kritiske råstoffer [Q2–Q3 2025]
• Revision af direktiverne om offentlige udbud [2026]
• Hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar [Q1 2025]
• EU-strategi for beredskab [Q1 2025]
• Strategi for indre sikkerhed [Q1 2025]
• Retsakt om kritiske lægemidler [Q1 2025]
• Europæisk klimatilpasningsplan [2026]
• Strategi for vandresiliens [Q2 2025]
Horisontale katalysatorer for konkurrenceevne
• Første omnibuspakke om forenkling [Q3 2025], efterfulgt af yderligere pakker løbende i mandatperioden
• Ny definition af små midcap-selskaber [2025]
• Forenkling af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen for mindre aktører [2025–2026]
• Revision af REACH-forordningen [2026]
• Kortfristede gennemførelsesforanstaltninger for medicinsk udstyr [2025]
• Omfattende forenklingspakke for landbruget [2025]
• Europæisk virksomhedstegnebog [2026]
