Det Europæiske Råds konklusioner af 26. juni 2025

Det Europæiske Råd har udgivet konklusioner fra sit møde torsdag den 26. juni 2025 . Konklusionerne svarer til et beslutningsreferat. Dokumentet er ikke langt, faktisk kun 16 sider, men det er kompakt og indeholder en del teknisk EU-sprog.

Omvendt er de en guldgrube i forhold til at se, hvad EU egentlig beskæftiger sig med lige nu. Det kræver dog, at man tålmodigt ”åbner konklusionerne op”. Heri ligger, at man ved hjælp af blandt andet søgemaskiner og AI tilegner sig viden om de indforståede begreber i teksten for at supplere sin egen paratviden. Dog – en enkelt advarsel om at anvende AI. Det kan være en god hjælp, men man skal ikke forvente, at AI kan gennemføre analyser af EU-stof, der opstår ofte fejl i teksterne. Måske fordi, der endnu ikke er så meget tilgængeligt stof på nettet om, hvordan EU egentlig virker.

I dag kaster vi et blik på konklusionerne. Vi identificerer emner, der arbejdes med i EU lige nu, og som har Det Europæiske Råds opmærksomhed med særligt fokus på lovgivningsinitiativer. Men det bliver ikke i dette indlæg, at vi åbner konklusionerne op, udover min egen paratviden om EU. Det kan vi i stedet gøre i kommende indlæg, hvor vi kan zoome ind på konkrete initiativer, der a) enten lige er vedtaget, b) er i gang i lovgivningsprocessen eller c) er i støbeskeen.

Du kan i øvrigt finde konklusionerne her, hvis du vil læse med. Og med disse ord – lad os gå i gang.

Internationale Kriser

Konklusionernes punkt I og II omhandler EU’s positioner i forhold til de store og aktuelle udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og humanitære kriser: Ukraine og Mellemøsten (Israel/Gaza, Iran og Syrien). Deres position forrest i dokumentet understreger naturligvis både alvorligheden, og at kriserne har EU’s og statsledernes opmærksomhed. De rummer ingen overraskelser, og her er der også tale om emner, hvor du i den almindelige presse vil kunne danne dig et udmærket overblik over, hvor EU og medlemsstaterne står.

Jeg vil begrænse mig til at fortælle, at Ungarn endnu engang ikke ville være med til at udtale markant støtte til Ukraine, at EU ønsker en varig fred i Israel/Gaza baseret på en tostats-løsning, frigivelse af alle gidsler, ophør af den humanitære blokade og krav til Israel om at overholde Folkeretten.

I forhold til Iran gives ros til ophør af fjendtlighederne mellem parterne – men måske også en form for anerkendelse af i hvert fald det amerikanske bombardement af de iranske uranberigelses-faciliteter. Det fremgår således, at Den Europæiske Union altid har gjort det klart, at Iran aldrig må få lov at erhverve kernevåben, og at Iran skal opfylde sine retligt bindende forpligtelser vedrørende nuklear sikkerhedskontrol efter traktaten mod spredning af atomvåben. Men også, at en varig løsning på det iranske atomspørgsmål kun kan opnås gennem forhandlinger.

Med hensyn til Syrien er vigtigste signal, at det er vigtigt med et retsopgør og forsoning, samt ligebehandling af syrere, uanset etnisk eller religiøs baggrund.

De prioriterede politikker

Forsvarspolitikken og konkurrenceevne er de emner, der behandles mest indgående i konklusionerne. Det sker i konklusionernes punkt III og V.

Forsvarspolitikken

Signalet i forhold til forsvarspolitikken er ganske klart. Medlemsstaterne skal opruste, herunder i overensstemmelse med de løfter, som er afgivet i NATO. Det nævnes, at oprustningen er et supplement til Nato, men også at EU arbejder for et 360 graders forsvar.

Det kan næppe ses som andet end en reference til Frankrigs tidligere præsident de Gaulle, som i 1966 trak Frankrig ud af Natos integrerede kommandostruktur, blandt andet for at sikre, at Frankrig havde fuld kontrol over sit forsvar og atomarsenal. Europa arbejder for at stå sikkerhedspolitisk på egne ben.

Herudover lægger jeg især mærke til følgende:

• Der skulle for nylig skulle være vedtaget en forordning om sikkerhedstiltag for Europa (SAFE-forordningen).
• Medlemsstaterne vil få dispensation fra økonomiske krav i stabilitets- og vækstpagten (EU’s økonomikrav til medlemsstaterne) mhp. forsvarspolitisk indsats.
• Rådet og Parlamentet behandler et forslag om tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet.
• Rådet og Parlamentet behandler et forslag om at adressere sikkerheds- og forsvarsudfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen af samhørighedspolitikken. Samhørighedspolitikken er EU’s regionalpolitik, som primært består i støtte fra fonde til gennemførelse af regionale og sociale projekter i medlemsstaterne.
• Den Europæiske Investeringsbank investerer og låner penge ud til forsvarsindustiren.
• Det Europæiske Råd ønsker efterspørgselsaggregering og fælles indkøb samt harmonisering af krav og standardisering (dvs. ensartethed i udstyr).
• Det Europæiske Råd ønsker et velfungerende forsvarsmarked, dvs. en eller anden form for frihandel af forsvarsudstyr inden for EU.
• SAFE-forordningen skal anvendes og samarbejder gennemføres for at opnå EU prioriterede forsvarskapabiliteter – dvs. en koordineret oprustning i EU.
• Det Europæiske Forsvarsagentur skal arbejde med at identificere muligheder og aggregere efterspørgsel – dvs. fælles EU indkøb ved siden af nationale.
• Medlemsstaterne skal gennemføre nationale projekter med støtte fra Det Europæiske Forsvarsagentur og EU Udenrigsrepræsentanten (Kaja Kallas) og Kommissionen.
• Rådet er klar til at vedtage programmet for den Europæiske forsvarsindustri (EDIP), men der er endnu ikke opnået enighed med Europa-Parlamentet. Det Europæiske Råd opfordrer til, at denne enighed opnås. Jeg antager, at EDIP er et påtænkt økonomisk EU støtteprogram. Det fremgår af afsnittet, at meningen er at sætte den europæiske forsvarsindustri, herunder SMV’er (små og mellemstore virksomheder) og midcapselskaber (lidt større virksomheder) i stand til at opskalere produktionen.
• Rådet og Parlamentet arbejder med forslag, der samlet går under betegnelsen ”omnibus om forsvarsberedskab”. Jeg ved ikke her og nu, hvad det nærmere dækker over.
• Kommissionen og EU’s Udenrigsrepræsentant opfordres til at fremlægge yderligere forslag om styrkelse af den militære mobilitet, så forsvarsmateriel og -personel kan flyttes effektivt i hele Unionen.
• Der er indgået sikkerheds- og forsvarspartnerskaber med UK og Canada.

Konkurrenceevne

Konklusionerne lægger vægt på, at styrke EU’s konkurrenceevnen og det indre marked. Målet er fortsat velstand, social sammenhængskraft og global indflydelse. Og euroens internationale rolle som transakttions- og reservevaluta skal styrkes.

Det Europæiske Råd ønsker yderligere initiativer med fokus på innovation og teknologisk førerposition – navnlig inden for frontteknologier, f.eks. ny lovgivning der kan fremme produktivitetsforbedringer, styrke industrien og sikre lige konkurrencevilkår. Konklusionerne fra dette møde den 26. juni 2025 henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2025. Så de konklusioner må man altså læse, hvis man vil vide mere om, hvad der nærmere ligger i disse tanker.

Tilbage til juni-konklusionerne. De indeholder også en opfordring til at fjerne de tilbageværende hindringer på det indre marked, især på tjenesteydelses- og vareområdet, hvor der henvises til Kommissionens nye strategier, som Det Europæiske Råd ønsker hurtigt realiseret. Jeg er ikke på stående fod klar over, hvad disse strategier er.

Men Det Europæiske Råd peger i sine konklusioner også på, at der er udfordringer for traditionelle industrigrene – herunder bilindustrien, skibsfarten, luftfarten og energitunge sektorer. Så måske skal disse sektorer støttes eller beskyttes?

Og der efterlyses fremskridt i udviklingen af en opsparings- og investeringsunion. Den har Ursula von der Leyen også talt omtalt i både sin tiltrædelsestale og i sine Political Guidelines. Det er et initiativ, der skal skaffe kapital til erhvervslivet. På en eller anden måde skal private opsparinger kanaliseres over i private europæiske investeringer. Jeg er ikke klar over, om der allerede er fremsat lovgivningsforslag, men det er interessant, så det vil jeg se nærmere på en anden gang.

Det Europæiske Råd ønsker at færdiggøre en ”Energiunion” inden 2030 med henblik på øget energisikkerhed og bæredygtighed. Energisystemerne skal sammenkobles. Den eksterne energiafhængighed skal mindskes.

Når jeg i ovenstående afsnit har anbragt anførselstegn rundt om Energiunionen, så er det for at illustrere, at vi her har at gøre med et typisk EU-greb. Der indføres et begreb, som skal skabe dynamik. Vi kender f.eks. begrebet ”Det Indre Marked”, som jo går på gradvist at etablere så fri handel som muligt inden for EU. Begrebet “Energiunionen” udtrykker en ambition om ét samlet eller i hvert fald tæt koordineret energisystem i hele EU.

Det konstateres også i konklusionerne, at Bulgarien indfører Euroen som valuta den 1. januar 2026. Det er jo egentlig en ganske stor nyhed, i hvert fald for bulgarerne. Bulgarien er et land med ca. 6,5 millioner indbyggere, som altså nu skal i gang med nye priser i butikkerne, pengesedler og mønter. Men det vil også have effekter på den bulgarske økonomi som sådan, der vil skulle tilpasse sig den nye monetære virkelighed – og som forhåbentlig går styrket ud af mødet med Euroen.

Konklusionerne vedrørende konkurrenceevne afsluttes med et løfte fra Det Europæiske Råd om, at det vil vende tilbage til emnerne konkurrenceevne og grøn digital omstilling på sit møde i oktober 2025. Der vil til den tid blive givet yderligere retningslinjer. Så det kan vi glæde os til.

Udlændingepolitik

Konklusionernes afsnit VI omhandler udlændingepolitik, eller i EU-sprog ”Migration”.

Jeg vil ikke bruge meget tid på dette område i dag. Men nøgleordene er grænsesikkerhed, bekæmpelse af illegal indvandring (i EU-sprog ”irregulær indvandring”), udsendelsespolitik og samarbejde med andre lande. Vi kan notere os, at der foregår en behandling af lovforslag fra Kommissionen (forordninger, måske direktiver), og at der er drøftelser om tilbagesendelser, og om hvilke lande der sikkert kan udsendes til.

Politi og retsvæsen

Konklusionernes afsnit IX omhandler ”Indre Sikkerhed”. Hovedtemaet er, at kriminalitet, terrorisme, radikalisering, ekstremisme og infiltration af virksomheder skal bekæmpes.

Det fremgår af konklusionerne, at Kommissionen har fremlagt en EU-strategi for indre sikkerhed, og at der er udstukket retningslinjer i Rådet. Det Europæiske Råd opfordrer både EU-institutionerne og medlemsstaterne til at vedtage yderligere lovgivning, hvis den er nødvendig. Samarbejdet om retshåndhævelse (politi og anklagemyndighed) og det retlige samarbejde (domstole) skal styrkes, bl.a. gennem udveksling af data – og der skal sikres informationsudveksling gennem samarbejde med tredjelande, dvs. lande der ikke er med i EU.

Beredskab og hybride aktiviteter

Konklusionernes afsnit X-XI omhandler beredskab og såkaldte hybride aktiviteter.

Vi kan se, at Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant har afgivet en fælles meddelelse om en ”beredskabsunion”. Det Europæiske Råd beder medlemsstaterne om at styrke deres modstandsdygtighed, beredskaber samt kriseforebyggelses- og kriseresponskapacitet.

Herudover opfordres Rådet og Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at bidrage med EU-politikker, herunder i forhold til at sikre modstandsdygtighed af kritisk infrastruktur.

På civilbeskyttelsesområdet opfordres Rådet til at give retningslinjer til Kommissionen med henblik på at forbedre den støtte, som Den Europæiske Union yder medlemsstaterne. Jeg er selv lidt usikker på, hvad der ligger i begrebet civilbeskyttelse.

I konklusionerne udtrykkes også en uforbeholden fordømmelse af Ruslands hybride kampagne mod EU og medlemsstaterne, herunder sabotage, afbrydelse af kritisk infrastruktur, cyberangreb, informationsmanipulation og indblanding og forsøg på at undergrave demokratiet. Mere officielt kan det altså ikke blive, at EU er udsat for hybride angreb fra Rusland.

Der nævnes en liste over restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands destabiliserende aktiviteter, og at der er et udvidet anvendelsesområde for denne ordning. Herudover nævnes en hybrid EU-værktøjskasse, som specifikt kan anvendes til at forebygge, afværge og reagere på Ruslands hybride trusler. Men jeg ved ikke her og nu, hvad der egentlig ligger i disse initiativer.

Andre emner

Konklusionernes afsnit VII-VIII og XII vedrører forskellige udenrigspolitiske positioner vedrørende Republikken Moldova, Vestbalkan, Sortehavet, FN og den regelbaserede internationale orden, den globale dagsorden, Libyen og Sahel.

På NBEuropa er vi mest interesserede i EU lovgivning. Og på det område kan vi se, at FN’s havkonference fandt sted den 9.-13. juni 2025 i Nice, samt at Kommissionen har fremlagt en europæisk havpagt, som Rådet opfordres til at arbejde videre med.

Afslutning

Og det var såmænd det hele. Jeg glæder mig rigtig meget til hen over de næste måneder at dykke mere ned i nogle af de mange emner, som vi her fik på tapetet. Jeg håber naturligvis, at du også har fået din nysgerrighed vakt. Du kan i hvert fald følge med her.

Så kort og godt: Stay tuned.